Selv adelige kan være mennesker

Johannes blev såret under tilbagetrækningen i 1864. Da havde han allerede mistet sin storebror på Dybbøl. Brødrene var 190 cm. høje, hvor gennemsnittet for unge mænd dengang var ca. 164 cm., så de har noget nær ageret målskiver.

Efteråret 1864 blev han derfor sendt til Præstø på rekreation. Herfra rapporterede han at være stødt på et for ham ukendt fænomen: den gamle landadel. Han var så meget barn af borgerskabet, at det kom som en overraskelse, at aristokratiet også kunne være mennesker. De kunne endog tale:

"Det er ellers en slem reactionair Egn med en utallig Mængde Kammerherrer. Paa Nysø har jeg været nogle Gange. Den gamle Baron er en af de pudsigste, men elskværdigste Mennesker man kan see. Elise Stampe er ogsaa meget rar og det er helt forunderligt at tale med et saadant Menneske i et ellers saa aristokratisk Hus. Stamherren på Christinelund er ogsaa en aldeles og meget national Mand. De første Officerer, der gik ud til Nysø troede at Baronen var en gammel Laquai, han tog sin flade Hue af langt borte, hoppede henimod dem, bukkede, lidt frem igjen, bukkede igjen, o.s.v., ja han er skrækkelig komisk".

Hvilket fortæller os ikke så lidt om 1864-krigen også og dens baggrund i det borgerlige styre - at han end ikke ved fronten kom uden for sin egen kreds.